Medicinsk Cannabis

Fotokredit:www.gigtforeningen.dk

I dag bliver mange gigtpatienter behandlet med lægemidler, og det har de god gavn af. Men det er tydeligt, at der står en gruppe tilbage, hvor smerten bliver ved med at være et essentielt problem, som ikke kan løses med de eksisterende lægemidler. For den gruppe tilbyder medicinsk cannabis et potentielt alternativ til traditionelle lægemidler som NSAID’er og opioider.

Men der er mange ubesvarede spørgsmål om medicinsk cannabis: Hvad er rette dosis? Hvilket type cannabis er bedst? Hvilke gigtpatienter kan have gavn af medicinsk cannabis? Osv. Derfor arbejder Gigtforeningen for mere forskning, og for at gigtpatienter kan deltage i forsøgsordningen og få udskrevet recept på medicinsk cannabis på et sikkert grundlag.

Hvad er Cannabis ?

Cannabis, også kaldet hash, pot og marihuana, kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer (cannabinoider).

Medicinsk cannabis bruges i dag som en bred betegnelse, der dækker over alt lige fra tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler m.m. Produkterne indeholder enten dele af cannabisplanten, aktive stoffer fra planten eller syntetiske cannabinoider.

De to aktive stoffer, man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis, er:

1) THC (tetrahydrocannabinol) – et aktivt stof, som også har en euforiserende virkning.

2) CBD (cannabidiol) – et andet aktivt stof i cannabis, der ikke i sin rene form er omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer ligesom THC. Det har ikke THC’s euforiserende egenskaber.

Er der forskning om cannabis til gigtpatienter?

Ja, men den er ikke tilstrækkelig. Der er i dag ingen klar forskningsbaseret international viden om positive effekter og risici ved at behandle mennesker med gigt med cannabis. Ifølge Lægemiddelstyrelsen kan cannabis have en vis smertestillende virkning på neuropatiske smerter.

Der er flere forskningsprojekter på vej, blandt andet CAN-ART, der ledes af forskere på Kong Christian X’s Gigthospital i Sønderjylland. Her vil forskere blandt andet undersøge, om medicinsk cannabis giver patienter med rygsøjlegigt og leddegigt bedre søvn, større koncentrationsevne og færre smerter. I forskningsprojektet NORDCAN på Aalborg Universitetshospital vil forskerne undersøge, hvordan medicinsk cannabis virker på patienter med enten håndartrose eller psoriasisgigt.

Er det lovligt at købe eller sælge cannabis?

Det er kun på apoteket, at det er lovligt at købe eller sælge cannabis. Ingen andre steder. Salg af medicin kræver en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, og det er ikke lovligt at sælge dele af cannabisplanten eller udtræk, f.eks. CBD-olier i almindelige butikker eller webbutikker.

Apoteket må sælge medicinsk cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen.

Der står på mange hjemmesider og i reklamer, at det er lovligt at købe CBD-olie med under 0,2% THC i. Dette er ikke korrekt.

Hvilke risici kan der være ved medicinsk cannabis?

Der er begrænset kendskab til bivirkninger ved medicinsk cannabis, og de vil bl.a. afhænge af indholdet af de virksomme stoffer i produktet og af dosis.

Kendte bivirkninger er f.eks. træthed, svimmelhed og psykiske tilstande som eufori, depression, vrangforestillinger m.m. Der er også risiko for, at cannabis påvirker indlæringsevnen, og risiko for angst- og panikreaktioner og psykotiske reaktioner.

Hvis du i forvejen lider af eller tidligere har lidt af depression, er det vigtigt at være særligt opmærksom, hvis du vælger at bruge cannabis, da der er risiko for, at symptomerne blusser op eller kommer igen.

Ved længerevarende brug kan der være risiko for afhængighed, og hvis det ryges, ses rygnings kendte bivirkninger. Gigtforeningen fraråder derfor rygning af cannabis.

Hvis du begynder behandling med cannabis, er det vigtigt, at behandlingen startes langsomt. Det er også vigtigt at trappe langsomt ud af behandlingen igen for at undgå abstinenser.

Hvis du køber ulovlig cannabis, kan du ikke være sikker på indholdet af stofferne THC og CBD, og om produktet indeholder andet end det, der står på etiketten. Der er heller ingen kontrol med, om produkterne er lavet under hygiejniske forhold. Lægemiddelstyrelsen fraråder derfor, at du køber medicinsk cannabis ulovligt.

Det er meget vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du bruger cannabis, da det kan have indflydelse på virkningen af anden medicin, din aktuelle sygdom, andre sygdomme mv.

Trafiksikkerhed og betjening af maskiner

Hvis du føler dig søvnig, sløv eller svimmel, bør du aldrig køre bil, betjene maskiner eller deltage i farlige aktiviteter. Hvis din læge ordinerer dig medicinsk cannabis, der indeholder THC, skal lægen tale med dig om trafikfarlighed. I den forbindelse kan lægen beslutte at nedlægge et såkaldt kørselsforbud. Det skyldes, at det er meget individuelt, hvordan patienter bliver påvirket af denne type medicin.

Hvis du indtager cannabis med THC uden recept, eller indtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med recepten, må du ikke føre et motordrevet køretøj.

Kan jeg lovligt få medicinsk cannabis i Danmark i dag?

Ja, men kun hvis du har en recept fra en læge og får medicinen udleveret på et apotek. Lægerne har i dag fire muligheder for at udskrive medicin baseret på cannabis:

  1. Lægemidlet Sativex er et godkendt lægemiddel i Danmark og kan udskrives af speciallæger i neurologi til patienter med multipel sklerose.
  2. Lægemidlerne Marinol og Nabilone (syntetisk fremstillede), som ikke er godkendt i Danmark. Det kræver, at lægen ansøger om udleveringstilladelse til medicinen. Den kan importeres fra bl.a. USA, hvis Lægemiddelstyrelsen imødekommer en dansk læges ansøgning om tilladelse til at udskrive det til konkrete patienter.
  3. Læger kan ordinere magistrelle lægemidler, dvs. lægemidler, der fremstilles på et apotek til den enkelte patient efter recept fra en læge. En sådan fremstilling sker f.eks. på Glostrup Apotek. Lægen, der ordinerer, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinen er ikke testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.
  4. Fra den 1. januar 2018 har læger kunnet ordinere uforarbejdede cannabisprodukter til medicinsk brug. Det drejer sig f.eks. om tørrede plantedele i pulverform, der kan indtages gennem olie, te eller dampe.

Kan man få tilskud til medicinsk cannabis?

Et flertal i Folketinget har besluttet at etablere en tilskudsordning til medicinsk cannabis i forbindelse med forsøgsordningen. Tilskudsordningen forventes at træde i kraft i januar 2019. Ifølge aftalen vil alle patienter, der har købt medicinsk cannabis i 2018, kunne få tilskuddet med tilbagevirkende kraft. Aftalen lægger op til, at der vil kunne gives 100 procent tilskud til terminalpatienter og 50 procent til øvrige patientgrupper. Dog med den begrænsning, at der lægges op til højest 10.000 kroner i tilskud årligt pr. patient.

Gigtforeningen vil følge området og informere yderligere, når aftalen udmøntes i praksis.

Hvis en læge udskriver cannabisbaseret medicin, som ikke er en del af forsøgsordningen, kan lægen søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patienten. Lægemiddelstyrelsen kan bevilge enkelttilskud til patienter med sygdomme, hvor det kan sandsynliggøres, at cannabisbaseret medicin virker. Som ved andre ikke markedsførte lægemidler kræves desuden, at al anden behandling med godkendte lægemidler til den pågældende sygdom har været afprøvet uden tilstrækkelig effekt.

Gigtpatienter, der får magistrelt fremstillet cannabis på recept udenfor forsøgsordningen, betaler typisk selv omkring 2.000-6.000 kroner om måneden for medicinen.

Hvad går forsøgsordningen med medicinsk cannabis ud på?

1. januar 2018 trådte en 4-årig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft, hvor læger har mulighed for at udskrive recept på visse cannabisprodukter til medicinsk brug.

Formålet med ordningen er at give visse patientgrupper mulighed for at få medicinsk cannabis på recept til selvmedicinering, så man undgår, at patienterne anvender ulovlige og usikre produkter.

Hvordan kan jeg komme med i den nationale forsøgsordning?

Det er altid den ordinerende læge, der sammen med patienten beslutter, hvornår cannabis skal bruges i behandlingen.

For at komme med i forsøgsordningen kræver det, at du er over 18 år, ikke er gravid eller ammende, og at andre relevante godkendte lægemidler er afprøvet.

Følgende patientgrupper/tilstande kan komme med i forsøgsordningen:

  1. Multipel sklerose
  2. Rygmarvsskade
  3. Kroniske nervesmerter
  4. Kvalme og opkastning efter kemoterapi

Udleveringen af cannabis til patienter i denne forsøgsordning foregår på apotekerne. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at der kan ordineres cannabis til kroniske nervesmerter, f.eks. i forbindelse med diskusprolaps. Medicinsk cannabis bliver ikke anbefalet til patienter med smerter som følge af fibromyalgi, osteoporose, inflammatorisk gigt og slidgigt. Gigtpatienter med kroniske nervesmerter kan derfor godt komme i betragtning i forsøgsordningen uanset diagnose og symptomer. Det er en individuel lægefaglig vurdering, hvem der udskrives cannabis til.

Du kan kun få recept til medicinsk cannabis til en måneds forbrug ad gangen, og lægen skal både have anført dosering på pakningen og informationer om, hvordan du skal tage den ordinerede medicin.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *